I kategorien handling vandt Thorbjørn Stenholm, Søren Vinding, Pelle Klit Christiansen og Birgitte Clasen for projektet Agenda Byen. Vinderne har udarbejdet et læremateriale målrettet folkeskoleelever, der skal gøre klimaindsatsen mere håndgribelig for den enkelte. Dommerkomiteen finder, at klimaforståelse her er sat ind i en spændende indlæringsramme der retter sig mod en væsentlig målgruppe.
Thorbjørn Stenholm, Søren Vinding, Pelle Klit Christensen og Birgitte Clasen (3770):
Agenda byen
”Projektet er velbeskrevet, og rummer et stort pædagogisk potentiale, og kan med skolen og lokalsamfundet som afsæt inspirere til, at den enkelte både forstår problemets omfang og får lyst til at gøre en positiv miljøforskel gennem konkret handling i lokalsamfundet”, siger Uffe Elbæk fra dommerpanelet.












